RYAC FRITIDSKLUB OG UNGDOMSKLUB

“Det ER børnenes værksted”

Lars, Leder på RYAC.

Hvad betyder samarbejdet med BY RUM LABORATORIET for dig som leder?

Det, der er spændende for mig som leder, er de ting som man tilbyder børnene hernede i klubben. Det er især når der kommer nogen udefra og som gerne vil lave noget sammen med børnene og ændre deres hverdag for en stund. At bygge syntes jeg er rigtig spændende og det kan give et nyt pust til klubben. Det kan give noget der er lidt anderledes til børnene. Det er ikke så mange steder, at børn i klubregi kan bygge.

BY RUM LABORATORIET tilbyder nogle fede rammer at bygge under. Der er højt til loftet og man har mulighed for at stå med noget værktøj, man ikke har prøvet før. Børnene er i trygge hænder sammen med Adam. Det er trygt for både børnene og for mig som leder.

Har I lavet andre laboratorier ud over BYGGE LABORATORIET?

Ja, vi har haft IDE LABORATORIET. Adam havde A3-skitser med som blev brugt som skabeloner til at børnene selv kunne komme med idéer. Vi har haft et kaninprojekt herude, hvor der skulle bygges noget til kaninerne. Det er børnenes selv, der er kommet med forslag til, hvordan de kunne tænke sig, at det så ud.

Hvad betyder samarbejdet med BY RUM LABORATORIET for personalet?

Vi bliver klogere. BY RUM LABORATORIET går meget op i, at børnene kommer med deres egne input. De tager udgangspunkt i børnenes designs og idéer, og ikke nødvendigvis de voksnes. Det er børnenes værksted.

Det er en inspirerende måde, at BY RUM LABPORATORIET er sammen med børnene på. De giver sig god tid. De har mulighed for at være sammen med børnene på en anden måde, hvor det handler om projektet. Børnene ved at de kan fordybe sig sammen med Adam omkring det her projekt og de ved, at hvis de går over til ham, så har han tid til dem. Det har vi andre også, men vi kan blive nød til at gå fra. Børnene føler at der er en, der er der for dem og følger dem fra start til slut. Adam er kompetent til det han står og laver. Vi håber det kan give børnene en følelse af forpligtigelse. Det at man melder sig til noget og at man faktisk møder op.

Hvad betyder samarbejdet med BY RUM LABORATORIET for børnene?

Børnene har haft om forståelse af rum og begreber i forhold til meter, centimeter og millimeter. For børnene handler det mest om at bygge en tunnel til kaninerne eller lave et lille hegn. Men for os handler det jo også om, at de kan måle op og lægge tal sammen. De skal prøve at bygge en model eller tegne en skabelon for at se om det kan lade sig gøre i virkeligheden. En sidste bonus er også, at der kan opstå venskaber mellem nogle børn, der normalt ikke ses.

RYAC FRITIDSKLUB

I fritidsklubben er der forskellige aktiviteter og værksteder. Børnene kan også tage med på ture ud af huset og kolonier med overnatning.

  • Tilbudstype: Fritidsklub
  • Beliggenhed: København Ø
  • Normering: 75 børn i aleren 10-14 år.
  • Aktiviteter: Køkken, hobbyrum, musik, rollespil, smykkeværksted,
  • Udendørs faciliteter: Dyr, haver, svømmeundervisning.
  • Adgang til sal hver dag.

RYAC UNGDOMSKLUB

Ryac Ungdomsklub er for unge mellem 14 og 17 år. Klubben tilbyder udover en række forskellige aktiviteter også lektiecafé, fritidsjobsprojekt, ungerådet og søndags fodbold.

  • Tilbudstype: Ungdomsklub
  • Beliggenhed: København Ø
  • Normering: 75 børn i aleren 14-17 år.
  • Aktiviteter: Musik, krea, madlavning, computercafé, sport, fitness.
  • Udendørs faciliteter: Dyr, haver.