NBS4
NBS4 opstod i august 2016. Københavns kommunes Børne og ungdomsforvaltnings ønskede at samle fritidshjem og fritids/ungdomsklubber under en samlet leder i hvert skoledistrikt.
Da det blev besluttet i borgerrepræsentationen at fritidshjemmene i området omkring Lundehusskolen og Holbergskolen skulle indgå i en samlet kommunal fritidsinstitution og fritids/ungdomsklubberne skulle indgå i en selvejende konstruktion, blev bestyrelserne fra de selvejende institutioner i området enige om at indgå i en fælles klyngestruktur med en samlet leder for institutionerne.
De selvejende bestyrelser skrev i fællesskab vedtægterne for klyngen.
Da der samtidig var flere mindre børnehaveenheder i området der i kraft af deres mindre størrelse var truet på bæredygtigheden valgte disse at indgå i klyngen sammen med fritidscenteret for at blive en del af et større fællesskab.
Det blev i bestyrelserne besluttet og indskrevet i vedtægterne for klyngen, at man for så vidt muligt vil bevare de enkelte enheders særkende og traditioner for fortsat, at bevare de selvejende institutioners styrke og mangfoldighed.
BY RUM SKOLE
BY RUM SKOLE styrker børn og unges demokratiske dannelse gennem projekter, hvor landskabsarkitketur i nærmiljøet er omdrejningspunkt.
BY RUM SKOLE arbejder med børn og unge i alle faser i konkrete og virkelig projekter. Der er fokus på analyse, design, håndværk og natur samt børnenes stemmer.
BY RUM SKOLE samarbejder bl.a. med skoler, fritidsinstitutioner, kulturinstitutioner, kommuner og boligsociale indsatser.
BY RUM SKOLE er en socialøkonomisk virksomhed.
BY RUM SKOLE deltager i BY RUM LABORATORIET med projektledelse, udvikling, aktiviteter, sociale medier og tager ud i landet med BY RUM LABORATORIET
BY RUM SKOLE har en række medarbejdere med forskellig baggrund med i projektet bl.a. landskabsarkitekter, tømrer, kunstnere, kommunikationsmedarbejder og pædagogisk konsulent.
Se mere på byrumskole.dk
VILLUM FONDEN
VILLUM FONDENs støtte til børn, unge og science har et overordnet formål: flere børn og unge med stærk science-kapital.
Naturvidenskaberne har gennemgribende betydning for vores fælles kultur, livsbetingelser og opfattelse af verden. Den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling går stærkt, og der er mange dilemmaer knyttet til samfundets fremtidige indretning. Dem skal kommende generationer rustes til at håndtere.
I VILLUM FONDEN vil vi gerne bidrage til, at de kommende generationer tager kvalificeret stilling til samspillet mellem natur, teknologi og menneske – og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger forbundet hermed. Vi vil gerne bidrage til flere børn med stærk science-kapital.
Det kræver viden om naturvidenskab og naturvidenskabelig metode, det kræver forståelse for, hvordan naturvidenskab og teknologi bidrager til den samfundsmæssige udvikling, og det kræver en nysgerrig og undersøgende tilgang til naturvidenskabelige og teknologiske udfordringer.
Se mere på veluxfoundation.dk