EMDRUP SØGÅRD
“Både kortsigtet og langsigtet giver det noget til os alle.“
Søs, pædagog på Emdrup Søgård.
Det betyder, at jeg prøver noget nyt med en anderledes samarbejdspartner end vi plejer at bruge. Det er anderledes, fordi vi ikke er vant til at bygge noget sammen med nogen. Vi er vant til at være kreative og aktive, men de kommer med en anden viden end vi har. Det er sjovt, når to faggrupper mødes. Det åbner nogle muligheder op, som man ikke har set før.
De prøver at finde deres kreative og aktive sider frem. Vi havde et forløb, hvor de skulle tegne deres idéer og vi kunne godt se, at det sætter noget i gang i dem. Processen er desværre blevet afbrudt af, at vi skal have lagt nyt tag.
Men jeg kan fortælle om hvordan jeg har oplevet BY RUM LABORATORIET på Skrammellegepladsen. Der kunne jeg se hvordan børnene får ejerskab med det hus der bliver bygget. De store børn var sværere at motivere i forhold til de mindre børn i alderen 7-10 år. De var meget aktive, de syntes det er sjovt og spændende også at lave det hårde arbejde med at slibe. Der fik jeg meget ud af processen, fordi vi var sammen hver dag i sommerferien og der lærte jeg børnene meget hurtigere at kende. Vi spiste også frokost sammen og drak eftermiddagskaffe, så det udviklede sig til en helt anden hyggeting.
Ja, men jeg har også mødt BY RUM LABORATORIET i skoleregi og der var det også spændende, fordi de har en anden indgangsvinkel til undervisning end skolelærere har. De er meget mere kreative og får kamufleret viden og undervisning ind i kreative processer. Det er også det vi gør som pædagoger og dermed ikke sagt, at der ikke også er mange lærere der gør det.
Vi har sammen med BY RUM LABORATORIET udviklet idéen om en udendørs stikboldbane. De unge er meget vilde med stikbold, derfor fik vi udviklet idéen om en udendørsbane, der består af hæk eller pil. Det vakte helt sikkert noget spænding hos de unge, fordi de har en interesse i det.
BY RUM LABORATORIET lægger vægt på børnenes idéer og de får lov til at være med til at udvikle. Hele processen er god at være med i og børnene får ejerskab. De kan måske gå forbi klubben årevis efter at de er holdt op og sige: ”He,y det har jeg været med til at bygge!” Både kortsigtet og langsigtet giver det noget til os alle, at vi har været med til at bygge noget.
EMDRUP SØGÅRD
Sport og kreative aktiviteter prioriteres højt
Børnene har adgang til forskellige sports aktiviteter i salen hver eftermiddag. Klubben har indrettet ro rum “disco og chill”, der kan optrædes, holdes fest, spilles på spilleconsoller eller ses film og serier.
- Tilbudstype: Fritidsklub
- Beliggenhed: København Ø
- Normering: 75 børn i aleren 10-14 år.
- Aktiviteter: Kreaværksted, computerrum, spil, sport, disco, chill.
- Udendørs faciliteter: Gårdsplads.
- Adgang til sal hver dag.