Siden 2016 hvor vi blev kommunaliseret har der været meget få penge til træ til trods for at vi er en byggelegeplads. Det er fantastisk at der kommer nogen og siger vi kommer med hele pakken, vi har landskabsarkitekt, vi har materialer og det vi ikke har, det skaffer vi og så kan vi faktisk bygge frit. Det er fantastisk for mig at se at arbejdet med husene kommer igang igen.

Efter det har kørt et stykke tid, så er det i hvert fald sådan, at børnene ved at Martin eller Laura fra BY RUM SKOLE kommer og så glæder de sig til det. Der er mange børn der søger det og det er fedt tilbud til børnene.

Vi er jo verdens ældste byggelegeplads og efter den her kommunalisering har der har ikke været budget til at købe træ. Det har betydet at vores projekter har været stagneret, både på grund af manglende mandskab og materialer. Det gør at vi pludselig kan se, at der kommer noget nyt, ny inspiration og nye mennesker som også kan tage en del af det arbejde som primært jeg havde med at bygge sammen med børnene.

Jeg tror at betyder noget, at der er et flow på en arbejdsplads i det hele taget, af forskellige mennesker, så man ikke kører fast i den samme rille. Det at der kommer nogle voksne og tager hånd om børnene og siger vil du være med her, byder dem indenfor i deres rum. Det er lystbetonet og det syntes jeg er meget vigtigt i det pædagogiske arbejde.

Det er et projekt der er stillet op, men der jo så mange processer undervejs, der skal graves ud, ryddes og skrues. Hele arbejdet er jo en proces, at følge det fra start til slut, at der opstår noget på pladsen og der sker noget nyt, det kan børnene godt lide at se. Altså bare de materiale der står herude, bliver jo nærmest en legeplads i sig selv.

Det at vi kan finde sammen om det her projekt og bruge hinandeer og sparre, det giver mig arbejdsglæde.